onsdag den 14. august 2013

Kræftens Bekæmpelse og Stafet for Livet!

Kampen mod kræft!
Jeg ligger dette op her, fordi jeg ved der findes mange derude som på den ene eller anden måde er blevet påvirket af kræft.. Om man har mistet en til det eller man kender en som kæmper, nær eller fjern. 
Jeg håber at rigtigt mange af jer vil have lyst til at støtte denne gode sag!

Stafet For Livet er en 18-24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen.
Det er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem, der kæmper.
Det sker gennem oplysning, aktiviteter og underholdning.

Som holddeltager støtter du kampen mod kræft. Dels ved at være med på et hold, der samler penge ind. Men også ved at bakke op om Fighterne til fighterrunden og lysceremonien støtter du kampen mod kræft på en personlig og mindeværdig måde. 
Uanset hvad du som holddeltager laver under Stafet For Livet, viser du viljen til at knække kræft og spreder håbet om, at livet ikke er slut, selv om kræften rammer.

Tænd et lys:
Til Stafet For Livet tænder vi lys til støtte for dem, der kæmper mod kræften og til minde om dem, der tabte kampen. Du kan også tænde lys her på siden.

Man kan også bare støtte med et beløb, hvis man ikke har tid til at gå stafetten.

Pengene går til:
De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Kræftens Bekæmpelse bruger:
48 % af de indsamlede penge på forskning
26 % på patientstøtte lokalt
19 % på oplysning 
7 % på administration

Dette hold deltager jeg på og i er velkommne til at støtte den vej igennem !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar